Forplejning:
Det vil være muligt at tanke vand og energidrik i målzonen, der er langning af bananer på toppen af Lysnet Kwaremont (RVB Flandrian Experience)
Der er fritter + kwaremont i mål, DJ og hygge, om eftermiddagen er der afterparty i Aarhus med storskærm.
Ronde van Borum vindertrøje
Den legendariske RvB vindertrøje – der er én til hurtigste kvinde og hurtigste mand på begge distancer. Herunder Michelle Quaade der var hurtigste kvinde i 2017.
Regler
- Kør fornuftigt: pas på andre og dig selv.
- Tag dit affald med i mål – også den punkterede slange! Du må til gengæld gerne smide affaldet i målzonen.
- Der er toilet i forsamlingshuset, tis her! – skal du absolut lade vandet ude på ruten, så aldrig i folks haver / hække!
- Det går stærkt, men alle færdselslovens regler skal overholdes (I motion, ruten er ensrettet til Eliteløbet).
- Der skal bruges hjelm, det er ikke lovpligtigt, men det er det rigtige signal at sende i et motionscykelløb. Squadra Molteni har dispensation til at køre med gammeldags Banan hjelm.
- Der er bilister på ruten, og den er smal, giv plads!! Ruten er ikke lukket, så bilisterne må også gerne være der. Lad være med at give fingeren og råbe!
- Hvis du skal skifte slange eller reparere på din cykel, søg over i venstre side.
- Følg altid løbsledelsens og politiets anvisninger.
- Vær opmærksom på at du kører på eget ansvar og risiko. Derfor kør ordentligt og ha’ dine forsikringer i orden.
- Det er ikke tilladt at køre med tristyr.
- Hold øje med siden her for opdateringer op til løbsstart.
